Bertel Peter Pedersen
Bertel Peter var en sej kæmpe, der f.eks. tog turen til Hatting på arbejde til fods. Ud om morgenen og hjem igen om aftenen. Han var med i flåden i slaget ved Helgoland i 1864 mod den østrigske flåde.
Eneste danske sejr i denne sørgelige krig. modtog Dannebrogsordenen som veteran (sandsynligvis i 1914 = 50 året). Bertel Peter blev 87 år.
Tømrermester Bertel Peter Pedersens levnedsbeskrivelse, modtaget i Ordenskapitlet, Amalienborg.
Jeg er født i Ølholm den 9. december 1840, mine forældre var gårdejer Peder Hansen, født 10/10 1791 i V. Ørum, død den 23/5-1874 og hustru Voldborg Kathrine Madsdatter, født 16/10-1797 i Børkop
og død den 03.08.1878 i Boring, til min konfirmation var jeg i mit hjem derefter overtog min ældste broder gården og jeg tjente ham i 3 år denne broder Mads Pedersen deltog i krigen 1840-50 (i Ryes brigade) og blev hædret med
Dannebrogskorset omkring 1905, den 8. april 1858 kom jeg i tømrerlære og nedsatte mig som mester i foråret 1861 kun 20 år gammel.Samme år opførte jeg sognets første teglhængte stuehus (herregården undtagen)
til Rask Møllegård for øvrigt arbejdede jeg i denne tid kun med en svend, indtil jeg den 15. april 1863 blev indkaldt krigstjenesten og kom da straks på skolen til uddannelse til konstabel til den 12. juli fra denne dag til 19. september
gjorde jeg tjeneste på ekserserskibet Fregatten Tordenskjold da skolen var forbi tilfaldt det mig ved lodtrækning at blive til vintertjenesten, jeg var da i slutningen af 1863 med til at sætte kanonerne ombord på fregatten Jylland.
Den 1. april 1864 blev jeg udkommanderet med pantserkorvetten Dannebrog som var med til at blokkere havnene foran Svinemünde og Greifsvalde den 6. maj blev vi næsten omringet 2 korvetter, Arkona og Nÿmpte og en hjuldamper Lorelei og
10 kanonbåde, men de ville ikke optage en kamp med os, vi jog dem straks ind igen, den 10. maj fik vi meddelelse om slaget ved Helgoland og vi sejlede mod København, men kom ikke længere end til Drogden, på grund af lavvande måtte
vi vende og sejle uden om Sjælland, for at komme ind til København, hvilket indtraf Pinsedag samtidig ankom Nordise Eskarden.
Efter våbenhvilen blev Dannebrog udtagen af kommandør E. Svensen til flagskib, og jeg
husker tydelig den efterårsdag da kommandør Svensen tog afsked med os, jeg stod nemlig skildvagt ved hans dør, som jeg så ofte gjorde, og kommandøren sagde idet han passerede mig ”farvel min søn”. Jeg så
og hørte også at kommandøren tog afsked med officererne med en venlig og anerkendende tiltale til hver undtagen til løjtnant Irminger, hvem han kun sagde et kort farvel til. Omkring midten af november blev Dannebrog lagt ind i flådens
leje og vi permiteret den 21. november 1864, og kom hjem til Boring den 24. november 1864.
Tømrerarbejdet, som jeg da genoptog, har jeg fortsat til dato, og i de forløbne år har jeg haft mange både svende og lærlinge,
og en af svendene i over 30 år.
Den 28. oktober 1865 blev jeg gift med Frk. Ane Margrethe Jørgensen, datter af gårdejer Jørgen Thomsen i Boring, vi har haft 3 børn, 2 døtre og 1 søn. Døtrene er døde
og sønnen lever og er gift 3. gang og har 10 sønner og 2 døtre. I mange år passede min kone til dels ejendommens 5 á 6 tønder land, jeg arbejdede sammen med svendene ude i en vid kreds.
8. april 1908 holdt jeg
50 års jubilæum som tømrer, og modtog mange flotte gaver, deriblandt guldur med kæde og det er hele tiden gået i samme orden. Den 28/10-1915 holdt vi guldbryllup.
Vores ældste datter, var i flere år noget svag,
var hjemme og hjalp hendes moder, hvad hun kunne til den 16/1-1920, men den 12. marts samme år døde min kone, siden den tid har jeg haft husbestyrerinde, så jeg har ikke forrettet stort ved professionen, men jeg er også gammel og er
blevet befængt med muskelgigt. Jeg har endnu ejendommen og i dag er det 59 år siden jeg flyttede hertil.
Boring den 31/10-1924
Min adresse er:
Tømrer B P Pedersen
Boring Skov
pr, Rask Mølle St.